Bekymringer
Jeg taler nogen gange med folk om forskellige psykiske lidelser. Det drejer sig ofte om bekymringslidelser som for eksempel tvangstanker eller at være overbekymret om sit værd eller sit udseende. OCD eller Dysmorfofobisk lidelse (når et menneske er så overfokuseret på sit udseende at det kan afskære personen fra sociale forhold, måske troen på at andre væmmes), kan være deciderede diagnoser på bekymringslidelser. Bekymringslidelser bunder tit i en overbevisning om, at man kan skade andre –med sin fysiske styrke, hvis man ikke kan kontrollere sig eller ved, at man ved sin blotte tilstedeværelse, nærmest krænker andre.
Bekymringslidelser kan resultere i Avoidant behavior. Avoidant behavior er et adfærdsmønster, der går ud på at udgå at engagere sig. Dybest set ud fra en overbevisning om, at man ikke bidrager med noget godt, at man er til besvær, at man er for meget eller fylder for meget med noget, andre helst ikke skal opdage, at man ikke er noget værd, at man nok er fin nok på overfladen, men at det bare er et spørgsmål om tid, før andre finder ud af, at man er helt grundlæggende forkert eller ligefrem ulækker.
Mennesker med bekymringslidelser må lære ikke at bekymre sig om det, de er bange for. Hvordan det er muligt er forskelligt, men der er næsten altid en vej til at få det bedre. Det vigtigste er at finde nogle ressourcer at holde fast i. De ressourcer kalder jeg for sjælemateriale, det er et menneskes inderste, oprindelige, ukrænkelige væsens egenskaber, som altid har været der. Og de egenskaber skal plejes med tro, håb og kærlighed, så de kan komme den psyke, der er skadet, til hjælp. Psyken er nemlig ikke ukrænkelig og reagerer med lidelse, derfor er der problemer. Men det er problemer, der kalder på at blive hørt og taget sig af.
En anden overordnet psykisk lidelse er kontrollerende adfærd. Kontrollerende adfærd går ud på at kontrollere sig selv eller andre. At kontrollere sig selv resulterer tit i fokus på perfektion – kropslig, social eller følelsesmæssig. En selvkontrollerende adfærd skaber ensomhed og distance og bliver tit selvforstærkende. Der er tit en stor angst for at slippe denne kontrol og komme i kontakt med de følelser, der ligger bagved. Livet igennem kan det føles som en større og hårdere indkapslet blød kerne, der ikke må gå hul på. Der kan være et element af selvafstraffelse som ubevidst indfinder sig, hvis man har åbnet lidt op, det kan være en indre stemme, der revser en for at have været til grin og skam eller ligefrem en destruktiv adfærd i form af overspisning, druk eller pinsler.
De kontrollerende lidelser handler tit om grænser.
At kontrollere andre er grænseoverskridende adfærd. Det kommer næsten alle mennesker til benytte nogen gange, vil jeg påstå. Nogen gange i forsvar. For det er et våben og det er aggressiv adfærd. Det er invaderende, besættende adfærd og det bunder tit i oplevelsen af, at selve eksistensen er en krig og man kan jo spørge sig selv om, hvilke tilstande, der har ført til den oplevelse af livet. Der er spilleregler og for at overleve skal man kende dem og finde ud af, hvordan man kan vinde. Har man en oplevelse af, at livet er et spil, der skal vindes, er det svært at komme i kontakt med sine følelser og med sin empati generelt. Derved bliver den grænseoverskridende adfærd ofte en selvforstærkende adfærd. Grænseoverskridende lidelse kan være svær at hjælpe med idet, det føles som livsvigtig adfærd. Samtidig er respekten for ”svaghed” – altså at turde slippe kontrollen – så lille, at man sjældent vil høre på andre inderst inde. Det første vigtige og altafgørende hjørne er at stille sig selv spørgsmålet, om man VIL have det bedre.
Der er andre former for grænseløs adfærd. Lider man selv under manglende grænser, kan det også være svært at mærke andres. Har man været udsat for grænseoverskridende handlinger i fysisk, psykisk eller følelsesmæssig forstand, kan det skade – ikke kun kroppen, psyken og sjælen – men også forsvaret i så høj grad, at det kan betegnes som en skade i sig selv. Det kan da være svært at lære at mærke retten til overhovedet at have sine grænser. Men at arbejde med evnen, viljen og modet til det, hjælper meget. Og nogen gange er det netop essentielt at få forsvaret styrket, før det giver mening at tale om smerten i kroppen, psyken og sjælen.
De fleste mennesker har været udsat for grænseoverskridende handlinger i forskellige former. Det er forskelligt, hvordan vi reagerer på det.
Alle disse psykiske lidelser bunder faktisk i oplevelsen af svigt.
Svigt har alle mennesker været ude for. Men nogen tager skade af det og nogen mere end andre. Et faktum er, at nogen sjældent har haft til hensigt at svigte og dermed skade andre. De fleste svigt bunder i dumhed, uvidenhed, ikke-udviklet følsomhed, manglende empati, angst og dårlig selvtillid. Lidelse, der ubehandlet eller ignoreret kan passere videre fra det ene menneske til det andet. En del af behandlingen af psykisk lidelse kan være tilgivelse, idet der ikke reelt er tale om skyld, for de svigt, der har ført til lidelsen er nærmere livsvilkår. Mange gange er tilgivelse den bløde vej til at få det bedre og turde komme ud af sin lidelse, da tilgivelsen kommer indefra en selv og altså er total uafhængig af andre. Det frigør en selvstændighed til at turde se på den sjælelige lidelse, der kan være på de dybere planer og som faktisk er forbundet med det at være menneske.
Skam og skyld er på de dybe planer ikke noget, der kommer af andre menneskers grænseoverskridende adfærd, men noget, der er et menneskeligt vilkår og som er forbundet med at leve som menneske – om man så levede alene på en øde ø – fysisk fri, med fri vilje, observerbar for livet selv, med egen kraft og vilje, der skal forvaltes på en eller anden måde.. er det nu godt nok?
Disse erkendelser kan medføre eksistentiel angst.
Andre sjælelige lidelser er sorg, savn og længsel og de kommer af, at vi på en måde lever alene på den øde ø, ensomme og alene i os selv, indtil vi kan finde ud af at læne os ind i kærligheden og leve derfra.
Vibeke Folmer Rasmussen
Tel: 26 29 19 10
mail@vibekerasmussen.dk