{"id":9380,"date":"2026-10-15T21:07:19","date_gmt":"2026-10-15T19:07:19","guid":{"rendered":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/?page_id=9380"},"modified":"2026-10-15T21:47:07","modified_gmt":"2026-10-15T19:47:07","slug":"floriography-forklaret","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/vibekerasmussen.dk\/?page_id=9380","title":{"rendered":"Floriography, forklaret"},"content":{"rendered":"
\n
\n

I Tyrkiet \u2013 n\u00e6rmere bestemt ved hoffet i Konstantinobel, levede en bes\u00e6ttelse af tulipaner, der pr\u00e6gede hoffet i f\u00f8rste halvdel af det 18. \u00e5rhundrede. I det 14. \u00e5rhundrede \u00f8vede den tyrkiske tradition S\u00c9LAM indflydelse p\u00e5 blomstersproget. S\u00e9lam \u00a0er i Europa bedre kendt som tyrkiske k\u00e6rlighedsbreve.
\nSelam g\u00e5r ud p\u00e5 at sammens\u00e6tte forskellige genstande, s\u00e5som blomster, h\u00e5rlokker og perler, sten med mere og pakke dem ind i noget smukt for at skabe en poetisk, skjult besked.<\/p>\n

I den victorianske \u00e6re faldt brugen af \u200b\u200bblomster, som et middel til skjult kommunikation, sammen med en voksende interesse for botanik. Interessen for blomstersprog blev introduceret i Europa af den engelske digter Mary Wortley Montagu (1689\u20131762). Mary bragte trenden med til England i 1718 fra sine rejser til Konstantinopel. Aubry de La Mottraye (1674\u20131743) introducerede trenden ved det svenske hof i 1727. Joseph Hammer-Purgstalls \u201dDictionnaire du language des fleurs\u201d (1809) ser ud til at v\u00e6re den f\u00f8rste udgivne optegnelse, der knytter blomster til symbolske betydninger, mens den f\u00f8rste egentlige ordbog over blomstersprog udkom i 1819, da Louise Cortambert \u2013 under pseudonymet Madame Charlotte de la Tour \u2013 skrev \u201dLe langage des Fleurs\u201d.
\n\"\"<\/p>\n

Robert Tyas var en popul\u00e6r britisk forfatter (der skrev om blomster), forl\u00e6gger og pr\u00e6st, som levede fra 1811 til 1879. Hans bog, \u201dThe Sentiment of Flowers; eller, Language of Flora\u201d \u2013 der udkom f\u00f8rste gang i 1836 og blev genudgivet af forskellige forlag helt frem til mindst 1880 \u2013 blev markedsf\u00f8rt som en engelsk udgave af Charlotte de la Tours bog.<\/p>\n

Interessen for blomstersprog blomstrede op i det victorianske England, Nordamerika og Frankrig i l\u00f8bet af det 19. \u00e5rhundrede. Gaver best\u00e5ende af blomster, planter og s\u00e6rlige blomsterarrangementer blev brugt til at sende en kodet besked til modtageren. Dette gjorde det muligt for afsenderen at udtrykke romantiske f\u00f8lelser og kurtisere p\u00e5 en m\u00e5de, der ikke kunne siges h\u00f8jt i det victorianske samfund. Ved hj\u00e6lp af blomsterleksika udvekslede victorianerne ofte sm\u00e5 “talende buketter” \u2013 ogs\u00e5 kaldet \u201dnosegays\u201d eller \u201dtussie-mussies\u201d \u2013 som kunne b\u00e6res p\u00e5 t\u00f8jet eller i h\u00e5nden som et modetilbeh\u00f8r.\u200a Betegnelsen \u201dnosegay\u201d opstod, fordi blomsterne duftede dejligt, og ordet gay bet\u00f8d dengang “pryd” eller “udsmykning”. Dette tilbeh\u00f8r blev oprindeligt b\u00e5ret for at d\u00e6kke over lugten fra gaderne og kropslugt; buketterne bestod ofte af velduftende urter og blomster, s\u00e5som lavendel, citronmelisse og roser.<\/p>\n

TILBAGE…<\/a><\/p>\n

\"\"<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n

Maria Folmer<\/span>
\nKlitm\u00f8ller & Skanderborg<\/span>
\n\"\"<\/a><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I Tyrkiet \u2013 n\u00e6rmere bestemt ved hoffet i Konstantinobel, levede en bes\u00e6ttelse af tulipaner, der pr\u00e6gede hoffet i f\u00f8rste halvdel af det 18. \u00e5rhundrede. I det 14. \u00e5rhundrede \u00f8vede den tyrkiske tradition S\u00c9LAM indflydelse p\u00e5 blomstersproget. S\u00e9lam \u00a0er i Europa bedre kendt som tyrkiske k\u00e6rlighedsbreve. Selam g\u00e5r ud p\u00e5 at sammens\u00e6tte forskellige genstande, s\u00e5som blomster, … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Floriography, forklaret”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"advanced_seo_description":"","jetpack_seo_html_title":"","jetpack_seo_noindex":false,"footnotes":""},"class_list":["post-9380","page","type-page","status-publish","hentry"],"jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/9380","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=9380"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/9380\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":9399,"href":"https:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/9380\/revisions\/9399"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=9380"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}