Hu er et dybt mysterium. Det er meget mere end et ord; det kan v\u00e6re et sted, et l\u00f8fte eller en glemt aff\u00e6re mellem mennesket og livet selv. Dette virker selvf\u00f8lgelig fantastisk og lidt overdrevet for det almindelige \u00f8re.<\/p>\n
Ordet er til stede i begyndelsen af \u200b\u200bord som “human” og “humor”. Og i engelske ord som “humility”,”humid” og “humble”. I male nordiske sprog har vi \u201chuld\u201d og blot \u201chu\u201d.<\/p>\n
Hvad betyder Hu?<\/p>\n
Lad os lige se p\u00e5, hvad et ord er -til at begynde med.<\/p>\n
Hvad er ord?<\/p>\n
Mennesker, der lever p\u00e5 jorden, ser ud til at have en automatik til at g\u00e5 i gang med at leve og at overleve. Samtidig har vi altid undret os for eksempel: “Hvor kommer vi fra?” og “Hvad er det hele egentlig?” eller “Kan nogen magt hj\u00e6lpe mig?”<\/p>\n
Det er nok derfor, filosofier og religioner er opst\u00e5et fra menneskets begyndelse og har udviklet sig sidel\u00f8bende med evolution, migrationer -og sprog.<\/p>\n
M\u00e5ske deler det hele samme r\u00f8dder.<\/p>\n
For lang tid siden, i den sene yngre stenalder og tidlig bronzealder, blev ord spredt over hele verden.<\/p>\n
Det siges af lingvister, at en forhistorisk, etno-lingvistisk gruppe menes at have talt et bestemt sprog, vi nu kalder “det proto-indo-europ\u00e6iske sprog”. Og da disse mennesker gradvist migrerede og bar deres sprog med sig, f\u00f8rte det til de forskellige indoeurop\u00e6iske sproglige grene, vi kender i dag.<\/p>\n
Dette er en hypotetisk teori, og det oprindelige proto-indo-europ\u00e6iske sprog menes at v\u00e6re blevet talt som et sprog fra cirka 4500 f\u00f8r vor tid til 2500 f\u00f8r vor tid (selvom sk\u00f8n varierer med mere end tusind \u00e5r).<\/p>\n
“I begyndelsen var ordet”. Det er skrevet, og sikkert derfor var ordet, f\u00f8r det, talt!<\/p>\n
I hvert fald st\u00e5r der i Bibelen Johannes 1, 1:<\/p>\n
“I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud…”<\/p>\n
Det er et meget popul\u00e6rt citat stadig i dag, derfor er det fremh\u00e6vet her.<\/p>\n
Ideen om, at ordet kommer f\u00f8r al anden skabelse, menes dog at stamme fra meget \u00e6ldre traditioner for faktisk at tilbede visdom frem for f\u00f8lelser – og er jo stadig en meget moderne m\u00e5de at praktisere stoiske principper i stedet for at synke ned i fortabelsens hav.<\/p>\n
I gamle skrifter (her Bibelen, Ordsprogene 8) taler Sophia, som er Visdom – og en feminin kilde – ud til folk om dette. Denne tekst menes at stamme fra 500 til 1000 \u00e5r f\u00f8r Johannes Evangeliet (der hvor f\u00f8romtalte citat st\u00e5r skrevet).<\/p>\n
Det foreg\u00e5r i Mesopotamien, hvor tidligere polyteistiske religioner, herunder tilbedelse af flere guder, var normen.<\/p>\n
Hinduismen er ogs\u00e5 en af \u200b\u200bverdens \u00e6ldste religioner, med r\u00f8dder i disse gamle polyteistiske traditioner.<\/p>\n
De \u00e6ldste hinduistiske tekster er Vedaerne, og de er fra 4000 til 3000 \u00e5r gamle og skrevet p\u00e5 sanskrit. Sanskrit er et gammelt indoeurop\u00e6isk sprog i Indien.<\/p>\n
P\u00e5 sanskrit betyder “Veda” visdom. Vedaerne menes at v\u00e6re “hvad der h\u00f8res”, og det adskiller dem fra andre religi\u00f8se tekster, der betragtes som “hvad der huskes”. Hinduer anser Vedaerne for at v\u00e6re “ikke af et menneske”; \u00e5benbaringer af hellige lyde og ord h\u00f8rt af gamle vise efter intens meditation.<\/p>\n
P\u00e5 det gamle sprog sanskrit relaterer “Hu” til handlingen at p\u00e5kalde guddommelig energi.<\/p>\n
P\u00e5 sanskrit repr\u00e6senterer “Hu” ogs\u00e5 en universel lyd eller vibration OG kunsten at komme i kontakt med den.<\/p>\n
I den gamle egyptiske mytologi var “Hu” “personificeringen af \u200b\u200bet religi\u00f8st udtryk, den kreative ytring” og t\u00e6t forbundet med Sia. Hu var guddommeligg\u00f8relse af det f\u00f8rste ord, skabelsens ord.<\/p>\n
Hu er n\u00e6vnt allerede i det gamle riges pyramidetekster. Pyramideteksterne er de \u00e6ldste antikke egyptiske begravelsestekster, der dateres til det sene gamle rige. De er det tidligst kendte korpus af gamle egyptiske religi\u00f8se tekster skrevet p\u00e5 old-egyptisk og indgraveret p\u00e5 pyramidernes underjordiske v\u00e6gge og sarkofager. De \u00e6ldste af teksterne er dateret til ca.2400-2300 f.Kr.<\/p>\n
P\u00e5 aram\u00e6isk er “Hu” et personligt pronomen, der betyder “han”, “hun” eller “det,” brugt eftertrykkeligt eller til at henvise til Gud i betydningen ren Essens eller det guddommelige.<\/p>\n
I 2. Mosebog 3,14 siger Gud til Moses: “JEG ER DEN JEG ER”<\/span>. Dette er, hvad du skal sige til israelitterne: “ANI HU”<\/span> har sendt mig til dig.'”<\/p>\n “JEG ER”<\/span> p\u00e5 aram\u00e6isk er: “ANI HU”.<\/span><\/p>\n “Hu” er ogs\u00e5 en hellig sang i spirituelle traditioner, der repr\u00e6senterer Guds lyd eller det guddommelige.<\/p>\n S\u00e5 selve “ordet” og “hu” er ofte, fra gammel tid, forbundet med, og refererer m\u00e5ske til, en lyd, m\u00e5ske et f\u00e6nomen, m\u00e5ske visdom og er essensen af en slags stemme fra det guddommelige i kulturel oprindelse.<\/p>\n \n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hu er et dybt mysterium. Det er meget mere end et ord; det kan v\u00e6re et sted, et l\u00f8fte eller en glemt aff\u00e6re mellem mennesket og livet selv. Dette virker selvf\u00f8lgelig fantastisk og lidt overdrevet for det almindelige \u00f8re. Ordet er til stede i begyndelsen af \u200b\u200bord som “human” og “humor”. Og i engelske ord … <\/p>\n