{"id":788,"date":"2014-03-20T17:58:38","date_gmt":"2014-03-20T16:58:38","guid":{"rendered":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/?page_id=788"},"modified":"2019-09-17T16:43:48","modified_gmt":"2019-09-17T14:43:48","slug":"born-og-angst","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/?page_id=788","title":{"rendered":"B\u00f8rn og angst"},"content":{"rendered":"

Angst er naturligt og det er naturligt, at vi som mennesker konfronteres med angst, ogs\u00e5 som sm\u00e5 mennesker.<\/span><\/em><\/p>\n

\n

af Vibeke Folmer Rasmussen<\/span><\/p>\n

\"\"<\/a><\/span>Essensen er at skelne mellem angsten og truslen. Angsten er et menneskeligt vilk\u00e5r, der blandt andet h\u00e6nger sammen med, at vi er fysiske skabninger, der er s\u00e5rbare. Noget andet er det, vi er bange for, nemlig de trusler, der rent faktisk findes i denne verden. Og de findes.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r et barn har angst, er det essentielt at vi allerf\u00f8rst retter blikket mod det, barnet er bange for. Sammen med barnet. Som det aller-, aller f\u00f8rste. Om det s\u00e5 blot er sekunder. Det beroliger allerede et lille menneske. Angsten er opst\u00e5et for at alarmere om noget, barnet har registreret som truende. Hvis de voksne kigger p\u00e5 truslen, hj\u00e6lper det allerede barnet til at give slip: “De voksne er her”<\/span><\/p>\n

Nogen gange ser voksne p\u00e5 barnets angst derimod, ser angsten som selve problemet. Barnet oplever s\u00e5 at der ikke tages h\u00e5nd om truslen, og det bevirker, at alarmsystemet bliver ved med at k\u00f8re.<\/span><\/p>\n

Det kommer den voksne omverden ofte til at g\u00f8re af flere grunde. For det f\u00f8rste fordi, de voksne syntes, der ikke er nogen trussel. De siger m\u00e5ske ligefrem, det er pjat eller giver p\u00e5 anden m\u00e5de udtryk for, at der ikke er noget i vejen.<\/span><\/p>\n

For det andet er der en konfliktskyhed i at se p\u00e5 verdens trusler og tale med b\u00f8rn om dem. Voksne s\u00e5 hellere, b\u00f8rnene leve i en tryg barneverden s\u00e5 l\u00e6nge som muligt uden at opleve trusler. Og det er jo meget forst\u00e5eligt. Problemet er bare at b\u00f8rnene aner ur\u00e5d meget tidligt, de b\u00e5de ser og h\u00f8rer mange gange ugentlig brudstykker af frygtelige ting fra verden. Ofte kan et lille glimt eller en halv s\u00e6tning v\u00e6kke enorm uro.<\/span><\/p>\n

Hvis vi som voksne, som det f\u00f8rste, oplever truslen med barnet, anerkender, s\u00e5 \u00a0er barnet allerede mere roligt. Ikke mere alene. Senere, n\u00e5r barnets alarmsystem er roligere, kan vi tale med barnet om at truslen ikke er s\u00e6rlig alvorlig. I akutsituationen er det vigtigt barnets oplevelse tages helt alvorligt og anerkendes. For barnet m\u00e5 l\u00e6re sit alarmberedskab at kende, l\u00e6re hvad det er der sker med en, n\u00e5r man bliver bange.<\/span><\/p>\n

Hvis vi som voksne vender al opm\u00e6rksomheden mod barnets angst og fors\u00f8ger at d\u00e6mpe angsten og tr\u00f8ste og fjerne den ubehagelige r\u00f8de alarm, der k\u00f8rer og k\u00f8rer, bliver barnet grundl\u00e6ggende meget forvirret over sine egne impulser. I den situation bliver alarmsystemet ikke beroliget men vedbliver at arbejde, ja det kan blive ved at arbejde hele livet. Barnet oplever m\u00e5ske at angsten ikke slipper, vedbliver at reagere p\u00e5 ting der provokerer systemet og selvom barnet m\u00e5ske siger -og mentalt ogs\u00e5 forst\u00e5r, der ikke er trusler, tror alarmsystemet ikke p\u00e5 det. Alarmsystemet er ikke underlagt vores bevidsthed p\u00e5 samme m\u00e5de som fornuften. Det er heldigt, for det er mange gange derfor, vi kan redde os selv i virkelig farlige situationer.<\/span><\/p>\n

Og det skal b\u00f8rn l\u00e6re.<\/span><\/p>\n

B\u00f8rn oplever ofte, at deres angst, bliver \u00e5rsag til problemer. At de voksne ikke er glade f\u00f8r den angst er v\u00e6k og smilet er tilbage p\u00e5 l\u00e6berne. Derfor undertrykker b\u00f8rn i sidste ende ofte angst, hvis der er tale om ul\u00f8ste alarmreaktioner, der f\u00e5r lov at k\u00f8re videre.<\/span><\/p>\n

B\u00f8rn har k\u00e6mpe fordel af at l\u00e6re om alarmsystemet og om angst. M\u00e5ske kan man forklare dem, at alarmsystemet er ligesom en vagthund, de har, men at den hund ogs\u00e5 er deres trofaste ven. Blot skal den ikke f\u00e5 lov at styre alting.<\/span><\/p>\n

Men der er mange m\u00e5der at tale om angst, og det er nok meget vigtigt at overveje individuelt i hvert enkelt lille menneskes tilf\u00e6lde, hvad der er de rette ord.<\/span><\/p>\n

Hvad g\u00f8r man da, hvis ul\u00f8st chok k\u00f8rer i alarmsystemet?<\/span><\/em><\/p>\n

<\/b>Man kan jo ikke lave forl\u00f8bet om, men man kan have gavn af terapeutisk hj\u00e6lp til at f\u00e5 chokket l\u00f8st af kroppen og overbevist kroppen om, man kan give efter for trygheden.<\/span><\/p>\n

Det er vigtigt at behandle angsten livsbekr\u00e6ftende frem for problemorienteret. Det er muligt at l\u00e6re kropssignaler at kende som ressourcer.<\/span><\/p>\n

Jeg syntes, det er essentielt at tale med b\u00f8rn om alarmsystemet og angst og helst inden der opst\u00e5r alt for mange situationer, der f\u00f8les truende.<\/span><\/p>\n

Det er vigtigt for barnet at kende sig selv og kunne f\u00e5 erfaring for at t\u00e6nke; \u201dn\u00e5 nu er det mit alarmsystem, der siger noget\u2026\u201d .<\/span><\/p>\n

Noget andet er selve den grumme verdens trusler. For de findes jo. Men de forsvinder ikke, s\u00e5 l\u00e6nge b\u00f8rnene ikke er angste.<\/span><\/p>\n

Jeg er ked af det, men det nytter ikke noget at sige til b\u00f8rn, der er bange for vand at \u201dvandet er dejligt, der sker dig ikke noget\u201d, for de tror ikke p\u00e5 det, f\u00f8r du har taget det alvorligt, virkelig alvorligt og talt om hvor farligt det er og hvordan man l\u00e6rer at leve med det. Barnet m\u00e5 f\u00e5 tillid til, at andre ogs\u00e5 kan se faren, s\u00e5 de kan give slip. Senere, hvis de giver slip, kan brodden m\u00e5ske tages af det.<\/span><\/p>\n

Al tillid udvikler sig til selvtillid og til tillid til livet.<\/span><\/p>\n

\"lego_bagfra_s\"<\/a><\/b>Det nytter heller ikke at sige til et barn, der er bange for, at v\u00e6re alene hjemme, at det er noget pjat og der sker ikke noget, for s\u00e5 at begynde at tr\u00e6ne alenetid med dem. Det er langt bedre at tage angsten alvorligt, at hj\u00e6lpe med at b\u00e6re angsten, hj\u00e6lper allerede. S\u00e6tte sig med dem i et rum og sige , ja uha, vise medindlevelse og empati, tale om, hvad der kan ske, frem for at udsp\u00f8rge barnet om det. Det kan barnet jo mange gange netop ikke s\u00e6tte ord p\u00e5.<\/span><\/p>\n

Man skal turde g\u00e5 ind i det rum med dem, hvor man m\u00f8der det uhyggelige i deres \u00f8jenh\u00f8jde. Ikke l\u00e6gge dem ord i munden, bare v\u00e6re der med dem, lytte, acceptere, vise sin egen styrke i forhold til det.<\/span><\/p>\n

Nogen gange kan tilstande forl\u00f8ses en anelse i humor. Gang for gang.<\/span><\/p>\n

Det essentielle for mennesker og ogs\u00e5 for sm\u00e5 mennesker er mod. Mod er noget, vi har i os, det er medf\u00f8dt. Mod betyder, at der i os er l\u00f8sning til at klare enhver fare i situationen. At vi i situationer af fare, vil have evne til at finde p\u00e5 noget, der redder os. Det kan for eksempel v\u00e6re at stikke af.<\/span><\/p>\n

Hvis et barn er bange for eksempel for noget i skolen og stikker af, har barnet fors\u00f8gt at redde sig selv. Men allerede her, kan barnet straks blive m\u00f8dt med for h\u00f8je krav om at kunne finde p\u00e5 en bedre l\u00f8sning. Det er ikke muligt. Hvis barnet f\u00f8ler sig alarmeret og reagerer, er det faktisk i bund og grund ressourcefuldt.<\/span><\/p>\n

Man m\u00e5 skelne mellem truslen, angsten og reaktionen. Hvad er det, barnet er angst for, m\u00f8de barnet p\u00e5 det, hj\u00e6lpe med at b\u00e6re det, s\u00e5 barnet slapper af og derefter hj\u00e6lpe med at turde v\u00e6re her alligevel. Mod, \u00e5ndedr\u00e6t, styrke osv. Man kan tr\u00e6ne i hvor virkningsfuldt det er at m\u00e6rke, hvor st\u00e6rke vi er f\u00f8dt som mennesker og \u00f8ve sig i at m\u00e6rke, hvor mange medf\u00f8dte ressourcer vi har til r\u00e5dighed i selv farlige situationer. Man kan begynde at fokusere p\u00e5 at have tillid til disse ressourcer i stedet for at frygte for at falde eller ikke kunne klare sig. Det giver selvtillid.<\/span><\/p>\n

Og s\u00e5 er det i \u00f8vrigt mange gange tillid til b\u00f8rn i alle mulige andre henseender, der giver selvtillid og tryghed. At udtrykke bekymring er p\u00e5 en m\u00e5de at vise, man ikke helt har tillid til dem.<\/span><\/p>\n

Mange gange skinner vores bekymring igennem, n\u00e5r vi h\u00f8rer dem, om de har leget med nogen eller klaret det godt i skolen og s\u00e5 videre. Det er VORES bekymring for om de er gode nok. Det er angstskabende i dem.<\/span><\/p>\n

\n

\"\"<\/a><\/p>\n

\n

\"\"<\/a><\/p>\n

\n

Forskellige emner & debatter, Vibeke Folmer Rasmussen, Terapi, 8000 Aarhus c
\nOpkald: 26 39 10 13 \u2022 \u00a0E-post: \u00a0mail@vibekerasmussen.dk<\/a><\/span>
\nRedaktion: Emilie Petersen \u2022 Poster redigeres ugentligt\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n

\n

\u00a0<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Angst er naturligt og det er naturligt, at vi som mennesker konfronteres med angst, ogs\u00e5 som sm\u00e5 mennesker. af Vibeke Folmer Rasmussen Essensen er at skelne mellem angsten og truslen. Angsten er et menneskeligt vilk\u00e5r, der blandt andet h\u00e6nger sammen med, at vi er fysiske skabninger, der er s\u00e5rbare. Noget andet er det, vi er … <\/p>\n

L\u00e6s videre “B\u00f8rn og angst”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"advanced_seo_description":"","jetpack_seo_html_title":"","jetpack_seo_noindex":false,"footnotes":""},"class_list":["post-788","page","type-page","status-publish","hentry"],"jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/788","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=788"}],"version-history":[{"count":27,"href":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/788\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5450,"href":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/788\/revisions\/5450"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=788"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}