{"id":5290,"date":"2019-07-10T21:13:45","date_gmt":"2019-07-10T19:13:45","guid":{"rendered":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/?page_id=5290"},"modified":"2024-02-20T02:16:53","modified_gmt":"2024-02-20T01:16:53","slug":"jomfru-maria","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/?page_id=5290","title":{"rendered":"JOMFRU MARIA"},"content":{"rendered":"

.<\/span><\/p>\n

Hvem er Jomfru Maria egentlig?<\/span>
\nJeg blev pludselig helt anderledes bevidst om d\u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l i januar 2017, hvor jeg opholdt mig i Eibingen Klosteret i R\u00fcdesheim i Tyskland -et kloster anlagt af Hildegard af Bingen i 1100 tallet.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/a><\/em>Pr\u00f8v at tage dertil, for selv af begynde en dybere rejse ind mod sj\u00e6len. <\/em><\/span><\/span>
\nSkriv til klosteret og bo der et stykke tid, hvis du vil opleve Hildegard af Bingen og de k\u00e6re nonners messesang i dit hjerte. L\u00c6S MERE ….<\/a><\/span><\/span> <\/em><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Det var iskold vinter, Rhinlandet var hvidt af sne og gyldent af vintersol. Vindruer\u00e6kkerne, der d\u00e6kker hele skr\u00e5ningen mod byen og floden, var prydet med klokker af iskrystal.<\/span><\/p>\n

Jeg ankom klokken to, for det havde jeg f\u00e5et besked p\u00e5. Jeg bankede p\u00e5 en stor tyk tr\u00e6d\u00f8r. Efter en tid blev en d\u00f8rspion sl\u00e5et op, og jeg blev anset af et brunt \u00f8je. Derefter blev d\u00f8ren l\u00e5st op. En mild og venlig nonne kom frem og b\u00f8d mig indenfor. <\/span><\/p>\n

Jeg fik et v\u00e6relse med udsigt over vinmarkerne og kunne se byen i det fjerne. Murene var tykke og v\u00e6relset var charmerende og enkelt. Jeg fik anvisninger i bedetider, spisetider og flere andre ting. S\u00e5 var jeg d\u00e9r og i et stykke tid pr\u00f8vede jeg at indg\u00e5, s\u00e5 meget jeg kunne, i stedets \u00e5nd.<\/span><\/p>\n

I klosteret blev jeg en dag tilskyndet til, at deltage i ROSENKRANS-b\u00f8nnen<\/a> <\/span>sammen med nonnerne. Jeg havde i sidste \u00f8jeblik, inden jeg med tog toget til Tyskland, taget en gammel rosenkrans af tr\u00e6 med. Det er en, jeg har arvet fra min mormor, den eneste religi\u00f8se kvinde i min familie.<\/span>
\nDa jeg dukkede op udenfor bedev\u00e6relset klokken 14, helt sm\u00e5nerv\u00f8s over, om jeg havde \u00f8vet mig nok i b\u00f8nnen, ud fra den bog S\u00f8ster Veronika, havde givet mig aftenen f\u00f8r, blev jeg venligt hentet indenfor af fire nonner.<\/span><\/p>\n

Og s\u00e5 sad vi der. I det sirligste v\u00e6relse med et bord i midten og med lige s\u00e5 mange stole, som vi var personer til at sidde ned. P\u00e5 bordet var en kridhvid, nystr\u00f8get, broderet dug, af den slags min f\u00f8romtalte mormor havde haft mange af. Der var t\u00e6ndt stearinlys p\u00e5 en sk\u00e6nk og et klart hvidt lys fyldte rummet.<\/span>
\nS\u00f8ster Veronika blev begejstret over, at jeg havde en bedekrans og ovenik\u00f8bet fra min mormor. S\u00e5 begyndte b\u00f8nnen. Der var ingen som helst tvivl om, at det vi gjorde, var en k\u00e6rlighedsgave til Gud. Med helt enorm ikke-sjusk og ikke-blot-rituel-handling, bad vi denne b\u00f8n med inderlig k\u00e6rlighed til Gud. Vi havde \u00f8vet os, gjort os umage og forberedt os til at g\u00e5 ind i det \u201drum\u201d, hvori vi delte dette med Gud og hvor vi var \u00e5bne for Gud. Hvor vi var i K\u00e6rligheden.<\/span>
\nDet var magisk. Vi skiftedes til at fremsige Ave Maria ti gange i GL\u00c6DENS MYSTERIUM.<\/a><\/span><\/span><\/p>\n

Hele oplevelsen af at v\u00e6re i klosteret og i at deltage i Rosenkransen gjorde et dybt indtryk p\u00e5 mig. I dagene, der fulgte, var det som om, der var en dybere \u201dsag\u201d, der \u00e5bnede sig op for mig. En sag, der handlede om menneskets gang p\u00e5 Jorden og om en \u00e5bning af et sted i os alle sammen, hvorfra hele forholdet til Gud, kan blive en personlig k\u00e6rlighed. Hvis vi kan finde derind.<\/span>
\nDet blev en eventyrlig rejse ind i et land der hedder MARIA: Et eventyr, der handler om et lille undseeligt menneske, der engang gik p\u00e5 denne jord p\u00e5 sine flade f\u00f8dder. Et lille menneske, der blev r\u00f8rt af Guds finger og hvis hjerte \u00e5bnede sig helt for k\u00e6rligheden. Et lille, bitte menneske, hvis hjerte faktisk \u00e5bnede sig s\u00e5 meget for k\u00e6rligheden, som et sk\u00f8d \u00e5bner sig for menneskelivet, at Gud kunne f\u00f8des af hende. Et lille mennesker, der blev kilden til det sted i alle mennesker, der g\u00f8r os i stand til at se k\u00e6rligt p\u00e5 hinanden og p\u00e5 Gud.
\n<\/span><\/p>\n

Og jeg\u2026 jeg er bare et t\u00e5beligt individ, der meget af min tid fortaber mig i at stirre p\u00e5 vinden i tr\u00e6erne og meget p\u00e5 at arbejde med noget, jeg siger til mig selv, er fornuftigt. Jeg har dog \u00e9n ting tilf\u00e6lles med Hildegard af Bingen – om end i langt ringere grad. Jeg kender den br\u00e6ndende tornebusk. Den br\u00e6ndende busk, hvorfra en stemme taler til mig og byder mig igen og igen, at komme n\u00e6rmere, at se med mine blinde \u00f8jne og h\u00f8re med mine d\u00f8ve \u00f8rer. Jeg kender den stemme, den ild, det blitzende lys, der oplyser mit sind og viser mig store, m\u00e6gtige billeder, som jeg aldrig i livet selv ville kunne opfinde. Den stemme, det lys, der smerter min fysiske krop men fryder min sj\u00e6l. Jeg kender den, der nogen gange viser mig, hvor jeg skal g\u00e5 hen og hvad jeg skal g\u00f8re. Derfor, og kun derfor, ved jeg noget som helst om ting, som mit lille, dumme hoved i virkeligheden ikke kan forst\u00e5.<\/span>
\nDet var ikke den stemme, der ledte mig til Eibingen Klosteret. Det var mig selv og kom sig af, at jeg var i en helt anden situation, hvor jeg ikke anede hvad jeg skulle g\u00f8re med mit liv.<\/span>
\nJeg havde, siden jeg var lille, forst\u00e5et Hildegards tegninger af Gud og Skaberv\u00e6rket helt naturligt og set, hvad de bet\u00f8d. Det var derfor, jeg tog til Eibingen Klosteret den vinter.<\/span>
\nJeg anede ikke, at hele eventyret om MARIA ville begynde at folde sig ud der. Men det gjorde det og nu, to et halvt \u00e5r senere, er jeg ikke kommet hjem endnu. Jeg er ikke l\u00e6ngere p\u00e5 Eibingen Klosteret, Det var jeg kun relativt kort tid, men jeg er stadig p\u00e5 rejsen til MARIA. Dette er blot nogle postkort derfra. Nogle postkort, jeg sender, uden tilladelse fra nogen religion, pr\u00e6st eller noget initieret v\u00e6sen, alene af den \u00e5rsag at tomme sk\u00e5le samler regn, at nogen ting varer ved, at solen skinner over vores hoveder og at fuglene synger godmorgen og godnat \u2013 og at alt det vidunderlige k\u00e6rlige HELER vores verden.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

TID P\u00c5 TID P\u00c5 TID<\/span>
\nAlting ligger ovenp\u00e5 hinanden i lag. Lagene smelter sammen. De nederste lag giver kraft til r\u00f8dderne p\u00e5 de nyere. Og s\u00e5dan bliver det ved.<\/span>
\nJeg opdagede det efter, jeg virkelig var blevet opm\u00e6rksom p\u00e5 JOMFRU MARIA i Eibingen Klosteret. Da jeg egentlig blev bevidst om JOMFRU MARIA som en virkelighed i verden – inde i os selv.<\/span><\/p>\n

Pludselig gik det op for mig, hvordan jeg i \u00e5revis var blevet viftet om n\u00e6sen. Jeg kom i tanke om, at jeg flere \u00e5r forinden havde bes\u00f8gt et sted i Frankrig -tilf\u00e6ldigt var det ikke, det m\u00e6rkede jeg selv da -men jeg forstod ikke, hvad det ville lede til. Jeg tror tit, det hele drejer sig om noget andet, end det egentlig g\u00f8r. Og det kan der g\u00e5 lang tid med.<\/span>
\nStedet i Frankrig var en grotte, Grotte De Niaux n\u00e6r Pyren\u00e6erne. <\/span><\/p>\n

Grotten var helt enormt stor og der var malet p\u00e5 v\u00e6ggene, dyr, vidunderlige dyr.. I et b\u00e6lte over Europa; Spanien, Frankrig, Italien, \u00d8steuropa\u2026 er de samme dyr, enkelte kvinder, enkelte m\u00e6nd, nogle mystiske tegn og h\u00e5ndaftryk, malet p\u00e5 samme m\u00e5de. Ikke andet. Ingen blomster, ingen bjerge, ingen tr\u00e6er, ikke havet, ikke b\u00f8rn, ikke boliger, ikke ild\u2026 <\/span><\/p>\n

De \u00e6ldste streger var over 40000 \u00e5r gamle og de yngste ca 15000 \u00e5r gamle. Det vil sige, mennesker har \u201dgjort det samme\u201d i mange, mange \u00e5r; malet 12-13 forskellige dyretyper Og ikke nok med det; flere af malerierne var malet p\u00e5 i flere tusinde \u00e5r. T\u00e6nk om vi i vores tid stadig malede p\u00e5 noget fra f\u00f8r Kristus. Det giver en m\u00e6rkelig fornemmelse at se p\u00e5.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/a>\u00a0Bes\u00f8g Grotte de Niaux og m\u00e6rk, hvad der \u00e5bner sig i et menneske, konfronteret dette sted.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

http:\/\/www.sites-touristiques-ariege.co.uk\/sites-touristiques-ariege\/grotte-de-niaux<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Guiden sang inde i grotten. S\u00e5 vi kunne h\u00f8re, hvordan lyden af en stemme forvandlede alting herinde til en hel levende samlet organisme.<\/span>
\nDet var uundg\u00e5eligt at f\u00e5 s\u00e5 meget g\u00e5sehud af fryd, at man kom til at fryse. Og samtidig uundg\u00e5eligt at f\u00e5 tanken at alle de mystiske bl\u00e5 og r\u00f8de streger og prikker, m\u00e5ske var stenaldernoder. Det var der selvf\u00f8lgelig ikke nogen, der turde sige noget om, af frygt for at lyde dum. For lidt dum, f\u00f8lte man sig. Som at st\u00e5 overfor en tabt skat, foran et rum, der ikke ville \u00e5bne sig, fordi man ikke kendte l\u00f8senet. Og aldrig ville kunne genskabe det, fordi vores hjerner er blevet fremmedgjorte overfor kilden. Der var nemlig ingen tvivl om f\u00f8lelsen af at v\u00e6re inde ved kilden til liv. Men ikke helt at kunne komme ind.<\/span><\/p>\n

Guiden fortalte at de sidste mennesker i stenalderen, dem der levede for 20000-15000 \u00e5r siden blev kaldt THE MAGDALENIANS.<\/span>
\n
\nDet gibbede i mig, da hun sagde det. For hele \u00e5rsagen til, at vi var i omr\u00e5det, havde egentlig v\u00e6ret et bes\u00f8g i Montsegur. Montsegur var h\u00f8jborg for Katharerne og omr\u00e5de for Maria Magdalene-kultdyrkelse op gennem tiderne.<\/span>
\nHvorfor blev de kaldt The Magdalenians?<\/span>
\nFaktisk fordi, de f\u00f8rste menneskeskeletter fra den tidsperioden 20000 – 15000 \u00e5r siden, blev fundet i et klippefremspring ved Dordognefloden n\u00e6r Les Eyzies, p\u00e5 et sted man kalder LA MADELEINE, efter et middelalder-kult-tempel p\u00e5 stedet tilegnet MARIA MAGDALENE. Derfor kalder man stenaldermennesker fra denne periode La Magdalenians.<\/span>
\nJeg t\u00e6nkte p\u00e5, at hvis jeg ikke var rejst til Frankrig af nysgerrighed efter Maria Magdalene, havde hun aldrig vist mig vejen, endnu dybere ind mod kilden.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/a>Bes\u00f8g La Madeleine og f\u00f8l tidens lag g\u00f8re sin indvirkning p\u00e5 f\u00f8lelsen af at intet er tilf\u00e6ldigt. Selv om det burde v\u00e6re det\u2026<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

https:\/\/www.la-madeleine-perigord.com\/?lang=en<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n


\nP\u00e5 bes\u00f8g i La Madelaine ved Dordognefloden, s\u00e5 jeg noget, der fik mig til at sp\u00e6rre \u00f8jnene s\u00e5 h\u00f8jt op, at jeg den dag i dag ikke forst\u00e5r, at de ikke faldt direkte ud af mit hoved. Om aftenen, efter hele dagen p\u00e5 det guddommelige sted s\u00e5 jeg det i nyhederne: Stenalderforskere havde fundet et 60000 \u00e5r gammelt kranium i Israel. Det var det f\u00f8rste bevis p\u00e5, at udvandrende mennesker fra Afrika og Neandertalere, der beboede Europa p\u00e5 det tidspunkt, havde samkvem (som man s\u00e5 klinisk kalder det, selvom betegnelsen nok er komisk). Og fik b\u00f8rn. <\/span><\/p>\n

B\u00f8rnene var de ikke-racerene mennesker. For de var blandet af mennesker, opst\u00e5et i Afrika, og Neandertalere, der beboede Europa. Det var disse \u201dmulatmenneskerne\u201d, der vandrede op i Europa og malede i hulerne, dem, vi er efterkommere af. <\/span><\/p>\n

Dette kranium af en kvinde, fundet i en hule i Israel, er bevis p\u00e5, hvor de to menneske-typer f\u00f8rst m\u00f8dtes og fik b\u00f8rn med hinanden\u2026 Det var i Magdala i Israel. Maria Magdalenes f\u00f8deby.<\/span>
\nJeg s\u00e5 det i nyhederne den dag.<\/span>
\nDet gik bare op for mig, at alting er lag p\u00e5 lag p\u00e5 lag. At lagene h\u00e6nger sammen og n\u00e6rer hinanden. Men ogs\u00e5, at det ene, som man troede man skulle se p\u00e5, i virkeligheden blot peger p\u00e5 det n\u00e6ste. Indtil man finder ud af, at man er p\u00e5 vej p\u00e5 en eventyrlig rejse, inviteret helt ind til kilden.<\/span><\/p>\n

Forskerne kalder hende “EVA”<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Maria Rejse<\/span><\/p>\n

En MARIA rejse er helende.<\/span><\/p>\n

Helende fordi, det er en rejse helt dybest ind mod kilden til k\u00e6rlighedens eget v\u00e6sen. Rejsen er p\u00e5 \u00e9n gang en rejse i verden og en rejse dybt i os selv. <\/span><\/p>\n

Helt inde ved kilden til menneskeliv, inde fra Marias Hjerte, kan vi se p\u00e5 hinanden med samme k\u00e6rlighed, som den vi kender, som k\u00e6rligheden til vores b\u00f8rn. <\/span><\/p>\n

Det er d\u00e9r, vi l\u00e6rer, at alting p\u00e5 et finere plan handler om meget mere end mig, mig, mig og at v\u00e6lge side og at blive guddommelige i den konkrete verden. Og d\u00e9t er s\u00e5dan en befrielse, at det heler sj\u00e6len.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r vi kommer ind mod Marias Hjerte, heler vi ikke blot vores egen sj\u00e6l. Vi er med til at hele hinanden og atmosf\u00e6ren omkring os. Uden nogen hensigt, uden nogen titel, uden nogen initiering, uden nogen faglig viden, uden nogen vigtighed -uden anden tillid, end den, vi selv har fundet indeni.<\/span><\/p>\n

l\u00e6s mere om rejsen til MARIA her…<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

\n
\n
\"\"<\/a><\/span><\/span><\/span>TERAPEUT VIBEKE FOLMER RASMUSSEN<\/span>\r\nKlitm\u00f8ller <\/span>\r\nTlf.: +45 26 39 10 13<\/span>\r\nMail: mail@vibekerasmussen.dk<\/span><\/pre>\n
\n
 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
. Hvem er Jomfru Maria egentlig? Jeg blev pludselig helt anderledes bevidst om d\u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l i januar 2017, hvor jeg opholdt mig i Eibingen Klosteret i R\u00fcdesheim i Tyskland -et kloster anlagt af Hildegard af Bingen i 1100 tallet. Pr\u00f8v at tage dertil, for selv af begynde en dybere rejse ind mod sj\u00e6len. Skriv til … <\/p>\n
L\u00e6s videre “JOMFRU MARIA”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"advanced_seo_description":"","jetpack_seo_html_title":"","jetpack_seo_noindex":false,"footnotes":""},"class_list":["post-5290","page","type-page","status-publish","hentry"],"jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5290","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5290"}],"version-history":[{"count":35,"href":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5290\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5292,"href":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5290\/revisions\/5292"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5290"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}