\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Bekymringer<\/span> Jeg taler nogen gange med folk om forskellige psykiske lidelser. Det drejer sig ofte om bekymringslidelser som for eksempel tvangstanker eller at v\u00e6re overbekymret om sit v\u00e6rd eller sit udseende. OCD eller Dysmorfofobisk lidelse (n\u00e5r et menneske er s\u00e5 overfokuseret p\u00e5 sit udseende at det kan afsk\u00e6re personen fra sociale forhold, m\u00e5ske troen p\u00e5 at andre v\u00e6mmes), kan v\u00e6re deciderede diagnoser p\u00e5 bekymringslidelser. Bekymringslidelser bunder tit i en overbevisning om, at man kan skade andre \u2013med sin fysiske styrke, hvis man ikke kan kontrollere sig eller ved, at man ved sin blotte tilstedev\u00e6relse, n\u00e6rmest kr\u00e6nker andre.<\/span><\/p>\n Mennesker med bekymringslidelser m\u00e5 l\u00e6re ikke at bekymre sig om det, de er bange for. Hvordan det er muligt er forskelligt, men der er n\u00e6sten altid en vej til at f\u00e5 det bedre. Det vigtigste er at finde nogle ressourcer at holde fast i. De ressourcer kalder jeg for sj\u00e6lemateriale, det er et menneskes inderste, oprindelige, ukr\u00e6nkelige v\u00e6sens egenskaber, som altid har v\u00e6ret der. Og de egenskaber skal plejes med tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed, s\u00e5 de kan komme den psyke, der er skadet, til hj\u00e6lp. Psyken er nemlig ikke ukr\u00e6nkelig og reagerer med lidelse, derfor er der problemer. Men det er problemer, der kalder p\u00e5 at blive h\u00f8rt og taget sig af.<\/span><\/p>\n En anden overordnet psykisk lidelse er kontrollerende adf\u00e6rd. Kontrollerende adf\u00e6rd g\u00e5r ud p\u00e5 at kontrollere sig selv eller andre. At kontrollere sig selv resulterer tit i fokus p\u00e5 perfektion – kropslig, social eller f\u00f8lelsesm\u00e6ssig. En selvkontrollerende adf\u00e6rd skaber ensomhed og distance og bliver tit selvforst\u00e6rkende. Der er tit en stor angst for at slippe denne kontrol og komme i kontakt med de f\u00f8lelser, der ligger bagved. Livet igennem kan det f\u00f8les som en st\u00f8rre og h\u00e5rdere indkapslet bl\u00f8d kerne, der ikke m\u00e5 g\u00e5 hul p\u00e5. Der kan v\u00e6re et element af selvafstraffelse som ubevidst indfinder sig, hvis man har \u00e5bnet lidt op, det kan v\u00e6re en indre stemme, der revser en for at have v\u00e6ret til grin og skam eller ligefrem en destruktiv adf\u00e6rd i form af overspisning, druk eller pinsler.<\/span><\/p>\n De kontrollerende lidelser handler tit om gr\u00e6nser.<\/span><\/p>\n At kontrollere andre er gr\u00e6nseoverskridende adf\u00e6rd. Det kommer n\u00e6sten alle mennesker til benytte nogen gange, vil jeg p\u00e5st\u00e5. Nogen gange i forsvar. For det er et v\u00e5ben og det er aggressiv adf\u00e6rd. Det er invaderende, bes\u00e6ttende adf\u00e6rd og det bunder tit i oplevelsen af, at selve eksistensen er en krig og man kan jo sp\u00f8rge sig selv om, hvilke tilstande, der har f\u00f8rt til den oplevelse af livet. Der er spilleregler og for at overleve skal man kende dem og finde ud af, hvordan man kan vinde. Har man en oplevelse af, at livet er et spil, der skal vindes, er det sv\u00e6rt at komme i kontakt med sine f\u00f8lelser og med sin empati generelt. Derved bliver den gr\u00e6nseoverskridende adf\u00e6rd ofte en selvforst\u00e6rkende adf\u00e6rd. Gr\u00e6nseoverskridende lidelse kan v\u00e6re sv\u00e6r at komme ind p\u00e5, idet, det f\u00f8les som livsvigtig adf\u00e6rd. Samtidig er respekten for \u201dsvaghed\u201d \u2013 alts\u00e5 at turde slippe kontrollen \u2013 s\u00e5 lille, at man sj\u00e6ldent vil h\u00f8re p\u00e5 andre inderst inde. Det f\u00f8rste vigtige og altafg\u00f8rende hj\u00f8rne er at stille sig selv sp\u00f8rgsm\u00e5let, om man VIL have det bedre.<\/span><\/p>\n Der er andre former for gr\u00e6nsel\u00f8s adf\u00e6rd. Lider man selv under manglende gr\u00e6nser, kan det ogs\u00e5 v\u00e6re sv\u00e6rt at m\u00e6rke andres. Har man v\u00e6ret udsat for gr\u00e6nseoverskridende handlinger i fysisk, psykisk eller f\u00f8lelsesm\u00e6ssig forstand, kan det skade – ikke kun kroppen, psyken og sj\u00e6len – men ogs\u00e5 forsvaret i s\u00e5 h\u00f8j grad, at det kan betegnes som en skade i sig selv. Det kan da v\u00e6re sv\u00e6rt at l\u00e6re at m\u00e6rke retten til overhovedet at have sine gr\u00e6nser. Men at arbejde med evnen, viljen og modet til det, hj\u00e6lper meget. Og nogen gange er det netop essentielt at f\u00e5 forsvaret styrket, f\u00f8r det giver mening at tale om smerten i kroppen, psyken og sj\u00e6len.<\/span><\/p>\n De fleste mennesker har v\u00e6ret udsat for gr\u00e6nseoverskridende handlinger i forskellige former. Det er forskelligt, hvordan vi reagerer p\u00e5 det.<\/span><\/p>\n Alle disse psykiske lidelser bunder faktisk i oplevelsen af en eller anden form for svigt<\/em>.<\/span><\/p>\n Svigt har alle mennesker v\u00e6ret ude for. Men nogen tager skade af det og nogen mere end andre. Et faktum er, at nogen sj\u00e6ldent har haft til hensigt at svigte og dermed skade andre. De fleste svigt bunder i dumhed, uvidenhed, ikke-udviklet f\u00f8lsomhed, manglende empati, angst og d\u00e5rlig selvtillid. Lidelse, der ubehandlet eller ignoreret kan passere videre fra det ene menneske til det andet. En del af behandlingen af psykisk lidelse kan v\u00e6re tilgivelse, idet der ikke reelt er tale om skyld, for de svigt, der har f\u00f8rt til lidelsen er n\u00e6rmere livsvilk\u00e5r. Mange gange er tilgivelse den bl\u00f8de vej til at f\u00e5 det bedre og turde komme ud af sin lidelse, da tilgivelsen kommer indefra en selv og alts\u00e5 er total uafh\u00e6ngig af andre. Det frig\u00f8r en selvst\u00e6ndighed til at turde se p\u00e5 den sj\u00e6lelige lidelse, der kan v\u00e6re p\u00e5 de dybere planer og som faktisk er forbundet med det at v\u00e6re menneske. Skam og skyld er p\u00e5 de dybe planer ikke noget, der kommer af andre menneskers gr\u00e6nseoverskridende adf\u00e6rd, men noget, der er et menneskeligt vilk\u00e5r og som er forbundet med at leve som menneske – om man s\u00e5 levede alene p\u00e5 en \u00f8de \u00f8 – fysisk fri, med fri vilje, observerbar for livet selv, med egen kraft og vilje, der skal forvaltes p\u00e5 en eller anden m\u00e5de.. er det nu godt nok?<\/span><\/p>\n Disse erkendelser kan medf\u00f8re eksistentiel angst.<\/span><\/p>\n Andre sj\u00e6lelige lidelser er sorg, savn og l\u00e6ngsel og de kommer af, at vi p\u00e5 en m\u00e5de lever alene p\u00e5 den \u00f8de \u00f8, ensomme og alene i os selv, indtil vi kan finde ud af at l\u00e6ne os ind i k\u00e6rligheden og sj\u00e6len og leve derfra.<\/span><\/p>\n \n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u00a0TERAPI\u00a0\u00a0 \u222b \u00a0 SAMTALE\u00a0\u00a0 \u222b\u00a0\u00a0 HELING\u00a0 \u222b \u00a0 SOULCARE \u00a0 \u222b\u00a0 PSYKISK LIDELSE \u00a0 Bekymringer Jeg taler nogen gange med folk om forskellige psykiske lidelser. Det drejer sig ofte om bekymringslidelser som for eksempel tvangstanker eller at v\u00e6re overbekymret om sit v\u00e6rd eller sit udseende. OCD eller Dysmorfofobisk lidelse (n\u00e5r et … <\/p>\n
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/IMG_1183-150x150.jpg\")
<\/a>Bekymringslidelser kan resultere i Avoidant behavior.<\/em> Avoidant behavior er et adf\u00e6rdsm\u00f8nster, der g\u00e5r ud p\u00e5 at udg\u00e5 at engagere sig. Dybest set ud fra en overbevisning om, at man ikke bidrager med noget godt, at man er til besv\u00e6r, at man er for meget eller fylder for meget med noget, andre helst ikke skal opdage, at man ikke er noget v\u00e6rd, at man nok er fin nok p\u00e5 overfladen, men at det bare er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r andre finder ud af, at man er helt grundl\u00e6ggende forkert eller ligefrem ul\u00e6kker.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/08\/tumblr_nlug0tul0l1rm8ov9o1_500.jpg\")
<\/span><\/p>\n
\n![\"\"](\"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/IMG_4013-2-2-150x150.jpg\")
<\/a>TERAPEUT VIBEKE MARIA FOLMER RASMUSSEN<\/span>
\nKlitm\u00f8ller<\/span>
\n![\"\"](\"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/Skaermbillede-2025-09-15-kl.-11.55.39-150x150.jpeg\")
<\/a><\/p>\n
\n