Tit og ofte bliver mennesker skilt og b\u00f8rnene bliver en del af skilsmissen. Dette handler ikke om, hvorvidt det er rigtigt eller forkert at blive skilt, der kan sagtens blive en bedre tilv\u00e6relse, ogs\u00e5 for b\u00f8rnene, p\u00e5 den anden side af bruddet. Det handler om, hvordan vi takler det.<\/span><\/p>\n Det er hele familien, der bliver skilt. Det er et faktum. Hele familien bliver skilt og det er noget for\u00e6ldrene har bestemt, enten fordi de begge vil eller fordi den ene af dem vil det. B\u00f8rnene \u00f8nsker typisk ikke, at familien skal skilles.<\/span><\/p>\n Her respekteres b\u00f8rnenes oplevelse sj\u00e6ldent helt, nemlig at hele familien er blevet skilt. Deres verden er skilt. “Det er bare mor og far, der skal skilles”, f\u00e5r b\u00f8rnene m\u00e5ske fortalt. Underforst\u00e5et forventes de at give sig hen i tillid til, at det ikke f\u00e5r s\u00e5 stor betydning for dem. “Det er faktisk som det hele tiden har v\u00e6ret, men nu har vi to huse. Mor og far er gode venner. Det er helt i orden, du er vred…”<\/span><\/p>\n Det er hjertesk\u00e6rende. For de stakkels for\u00e6ldre pr\u00f8ver bare, alt hvad de kan, at forhindre barnets lille rene hjerte i at blive knust.<\/span><\/p>\n Det er s\u00e5 grundl\u00e6ggende vigtigt, at m\u00f8de b\u00f8rn i deres f\u00f8lelser. Barnet, hvis verden er revnet, hvis kendte fundament er krakeleret, er i krise, i angst og sorg. Og det er f\u00f8rste gang, det lille menneske for alvor m\u00e5 se i \u00f8jnene, at der intet er at stille op.\u00a0Utilstr\u00e6kkelighed. F\u00f8rste gang det lille menneske m\u00e5 erfare ingen indflydelse at have p\u00e5 sin egen eller de elskede for\u00e6ldres situation. Det er h\u00e5rdt.<\/span><\/p>\n Men vi bliver n\u00f8dt til at huske, at det ogs\u00e5 er de vilk\u00e5r, der er forbundet med at v\u00e6re menneske. For alle, f\u00f8r eller siden….<\/span><\/p>\n Derfor, lad v\u00e6re med at f\u00f8le skyld. Eller give den anden for\u00e6lder skylden. Heller ikke selv om det er den anden, der vil skilles eller har fundet en ny k\u00e6rlighed. Det kommer intet til gode. Tv\u00e6rtimod. Det konstruktive ligger i at anerkende alt i livet.<\/span><\/p>\n Det er bedre at se p\u00e5 afgrunden med barnets \u00f8jne. Til at begynde med. S\u00e6tte sig i \u00f8jenh\u00f8jde med dem og se p\u00e5 deres katastrofe. V\u00e6re lige der med dem, hvor de har s\u00e5 uendelig meget brug for ikke at v\u00e6re alene. Hvis de er der med st\u00e6rke voksne, kan deres nervesystem bedre give slip. For s\u00e5 er de ikke alene med en afgrund, nogle for\u00e6ldre pr\u00f8ver at bagatellisere. Men mange mennesker er for konfliktsky til at st\u00e5 der, med b\u00f8rnene\u00a0p\u00e5 deres afgrunds rand, og med deres egen skyldf\u00f8lelse i maven. Og m\u00e5ske er de selv helt knust.<\/span><\/p>\n At anerkende b\u00f8rnenes angst og fortvivlelse er ikke s\u00e6tningen, der lyder “-du m\u00e5 gerne v\u00e6re vred eller bange”, hvis man samtidig, i alt det \u00f8vrige, viser, at det st\u00f8rste problem man har, er, at barnet er trist….<\/span><\/p>\n For det andet, hvem er nogen til at give andre lov til at f\u00f8le sine egne f\u00f8lelser?<\/span><\/p>\n Skylden flyttes lige s\u00e5 stille\u00a0 med over p\u00e5 det stakkels barns sm\u00e5 skuldre, hvis de ser for\u00e6ldrenes bekymrede ansigter se p\u00e5 deres<\/em> ked-af-det-hed.\u00a0Barnet oplever, at det eneste problem der er, er dem. Hvilket mareridt. Fordi de ikke er indstillet p\u00e5 det nye. Fordi de ikke kan f\u00f8lge med. Fordi de er i sorg. Det er pludselig en vrangverden af -m\u00e5ske uretf\u00e6rdighed…<\/span><\/p>\n De troede lige f\u00f8r, at alt var godt. Det var det ikke, viste det sig. Det hele brast. Nu er det hele \u00e5benbart meget bedre for de voksne. Selv den forladte part har m\u00e5ske v\u00e6ret den f\u00f8rste til at finde en ny k\u00e6reste. Barnet selv er knust. Og de ser at omverdenens eneste problem er, at de ikke smiler, at de er urolige, ukoncentrerede…. At de ikke kommer videre…<\/span><\/p>\n Efter nogle m\u00e5neder vil for\u00e6ldrene m\u00e5ske gerne have deres nye liv i faste rammer. B\u00f8rnene skal tilpasse sig. Der kan v\u00e6re kamp om at have dem, mere eller mindre. B\u00f8rnene er stadig forladt indeni…. m\u00e5ske har de bedst af at v\u00e6re i det gamle hjem i flere \u00e5r, hvis den ene bor der endnu. M\u00e5ske har det bedst af at blive i den gamle skole. M\u00e5ske har de bedst af at bo prim\u00e6rt hos den ene for\u00e6lder, m\u00e5ske de f\u00f8rste par \u00e5r. For at f\u00e5 tid til omstilling, for at f\u00e5 fodf\u00e6ste igen, for at f\u00e5 et minimum af medindflydelse p\u00e5 deres eget liv…. Men apropos skyld, s\u00e5 ved b\u00f8rn jo godt, at de kan g\u00f8re en for\u00e6lder ked af det ved at insistere p\u00e5\u00a0 egne behov…. S\u00e5 kommer pr\u00e6sentation af nye k\u00e6rester…… er b\u00f8rnene klar til det? Mange gange skal de flytte fra den ene til den anden hver uge. Og det er klart, at begge for\u00e6ldre f\u00f8ler, b\u00f8rnene er tryggest og mest hjemme hos dem. Men med nye k\u00e6rester, m\u00e5ske allerede efter f\u00e5 m\u00e5neder, m\u00e5ske med bonusb\u00f8rn, er det voldsomt. Det kan v\u00e6re, der er flere dage i ugen hos mor eller far, den nye k\u00e6reste evt med bonusb\u00f8rn, er p\u00e5 bes\u00f8g. Og m\u00e5ske er der ogs\u00e5 bes\u00f8g hos dem, m\u00e5ske med overnatning. “For at b\u00f8rnene kan v\u00e6nne sig til det nye med det samme”\u00a0 Skift fra hjem til hjem hver uge, skift fra alene med en for\u00e6lder i det ene hjem -til sammen med ny k\u00e6reste- i begge uger. Det er fire forskellige milj\u00f8er p\u00e5 fjorten dage. Og m\u00e5ske endda seks milj\u00f8er, hvis vi medregner bes\u00f8g hos nye k\u00e6rester. Hvor stresset ville man selv blive? Det v\u00e6rste er at b\u00f8rnene ofte ses p\u00e5 som et problem. De kan nemlig ikke tilpasse sig vilk\u00e5rene. Og jeg vil p\u00e5st\u00e5, det er helt normal reaktion.<\/span><\/p>\n B\u00f8rnene er ofte for sm\u00e5 til at analysere deres f\u00f8lelser og reflektere over sagerne. De oplever rent ud sagt et behov for at tr\u00e6kke sig ind i en afgr\u00e6nset verden. Fordi den konkrete verden er alt for kaotisk. Deres \u00f8jne kan blive fjerne. Men hvis de er kommet dertil, kan det v\u00e6re, de giver sig af med at gr\u00e6de og blive vrede. Det er ikke skidt, de finder et sted i sig selv at s\u00f8ge ind.<\/span><\/p>\n Det tager den tid, det tager.<\/span><\/p>\n Hvad betyder det for et barn, at familien bliver skilt? I hvert fald forandres alt. Der er stor forskel p\u00e5, hvordan familier fungerer og det er ofte en familie med tiltagende problemer og d\u00e5rlig stemning, der ender i skilsmisse. Men det kendte er alligevel barnets verden. Og det sted hvorfra deres verden g\u00e5r. For s\u00e5dan er det, n\u00e5r man er barn. N\u00e5r den verden revner og forsvinder, forsvinder b\u00f8rnenes fundament og det sted, hvorfra deres verden g\u00e5r. Det betyder ikke, at en skilsmisse ikke i l\u00e6ngden er det bedste….<\/span><\/p>\n Det ville v\u00e6re en god ide at l\u00e6re b\u00f8rn om det at have et ukr\u00e6nkeligt sted i sig selv. S\u00e5 de kan finde ind i den styrke, i sig selv, i livets utrygge situationer. At b\u00f8rnene l\u00e6rer om et trygt sted at st\u00e5 fast, n\u00e5r stormene suser omkring dem. Det er, for b\u00f8rnenes skyld, vigtigt at hj\u00e6lpe med at etablere s\u00e5dan et lille fundament, inden man indvier dem i skilsmisseplanerne. Og i den ukr\u00e6nkelighed ligger ogs\u00e5 medindflydelse p\u00e5 sin egen situation.<\/span><\/p>\n Ikke mange bliver skilt overnight. Der er en periode, hvor man begynder at vejre hvorhen vinden bl\u00e6ser. Og allerede d\u00e9r, er det vigtigt at begynde at t\u00e6nke p\u00e5 b\u00f8rnene, ikke som hvem er de mest trygge ved at bo hos, men som levende organismer, der st\u00e5r for at skulle plantes helt om i denne fase af deres liv. Det, de har brug for, er, at blive forberedt og udrustet bedre inden skilsmissen. Man sender heller ikke en lille dreng ud i sneen uden st\u00f8vler… Eller ud i havet uden at l\u00e6re ham at sv\u00f8mme f\u00f8rst…. At v\u00e6re forebyggende er essensen.<\/span><\/p>\n Hvis I ved, I skal skilles, s\u00e5 t\u00e6nk p\u00e5 at styrke b\u00f8rnene inden. Det kan sagtens g\u00e5 rigtig godt. Det er klart, der vil v\u00e6re smerte, men det er naturligt. B\u00f8rnene skal styrkes inden en skilsmisse, til at b\u00e6re nogle af de ting igennem, der vil komme. Hvordan g\u00f8r man det?<\/span><\/p>\n T\u00e6nk over, hvad det er for et barn, I har og over, hvad dette barn snart skal igennem. Nogen b\u00f8rn er bange allerede i forvejen. For skilsmisse, for andre mennesker eller for andre ting. Men angst er et medf\u00f8dt menneskelig vilk\u00e5r. Det handler om at l\u00e6re at leve med de vilk\u00e5r, der er forbundet med at v\u00e6re menneske. Det g\u00f8r barnet st\u00e6rkere at vide, at det at v\u00e6re bange, er et menneskeligt vilk\u00e5r og at kunne se p\u00e5 det og vide, det er der. Men at det kan blive relativt meget mindre, hvis noget andet bliver st\u00f8rre. Noget andet er at f\u00e5 nogle midler til at f\u00e5 indflydelse. Et barn m\u00e5 gerne stille nogle krav til sine omgivelser. For at f\u00e5 medindflydelse p\u00e5 sin egen livssituation. Nogle krav, der g\u00f8r det udholdeligt at v\u00e6re i det man er bange for eller bekymret over. Det kan for eksempel v\u00e6re, at barnet er tryggere ved at vide, det er muligt at bo mest \u00e9t sted.<\/span><\/p>\n I den v\u00e6rste angst skal der v\u00e6re veje ud. Senere skal der v\u00e6re ting, der g\u00f8r det udholdeligt at v\u00e6re i situationen.Essensen er, at oplyse et st\u00f8rre indre univers. Det er vigtigt at finde ukr\u00e6nkelige omr\u00e5der i sig selv, hvor det er muligt at v\u00e6re og leve fra, selv om det er ubehageligt uden for. Man kan arbejde med at skabe eventyrlige steder, styrkesteder, finde veje ind i kroppens styrke. Og det er altid godt at bruge \u00e5ndedr\u00e6ttet til de ting.<\/span><\/p>\n Husk, lad v\u00e6re med at g\u00f8re barnets sorg til problemet.<\/span><\/p>\n \u00a0<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" af Vibeke Folmer Rasmussen Der er ikke noget us\u00e6dvanligt i, at mennesker bliver skilt. Tit og ofte bliver mennesker skilt og b\u00f8rnene bliver en del af skilsmissen. Dette handler ikke om, hvorvidt det er rigtigt eller forkert at blive skilt, der kan sagtens blive en bedre tilv\u00e6relse, ogs\u00e5 for b\u00f8rnene, p\u00e5 den anden side af … <\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/vibekerasmussen.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/10\/hold-your-hand-2.jpg\")
<\/a> <\/span>Der er ikke noget us\u00e6dvanligt i, at mennesker bliver skilt.<\/span><\/p>\n<\/a><\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/p>\n<\/p>\n