Idag havde jeg besøg af tre meget søde og interessante kvinder – en fra Tyskland, en fra Island og en fra Spanien, og vi talte om ENGLE. Det var ret fantastisk at tale om og at grave dybere i. Meget spændende. De tre kvinder vidste alle meget om engle (-ja, om alting, tror jeg faktisk), og vi fandt ud af lidt om, hvordan mennesker føler omkring engle og hvor længe mennesker i virkeligheden har oplevet disse forskellige “himmelske væsner”. Måske er det sådanne væsner, mennesker har malet i hulen her i stenalderen.
Vi ved det ikke.
I ældre mytologiske tider knyttede elvere, alfer, ånder og halvguder sig måske til lignende oplevelser af overnaturlige væsner.
PERSONIFISEREDE ENGLE vi taler om idag, kender vi fra kristendom, islam og jødedom. Men fortællinger om dem går måske længere tilbage, til mytologisk tid. De omtales som ærkeengle af apostlen Paulus. Der siges at være syv som står Gud meget nær og nogen af dem er navngivne:
Englen Michael er også betegnet som “Den store fyrste”. En beskytter. Nedkæmper af det onde. Ofte set nedkæmpe dragen.
Englen Gabriel er budbringer -og måske frygtindgydende at skue. Fra fortællinger om mødet med Gabriel berettes i bibelen, at englen siger: Frygt ikke!
Englen Rafael (Israfil) er en beskytter og en, der følger med på vejen. I islam den engel, der blæser i trompet på dommedag. Forekommer ikke i den kristne bibel.
Englen Uriel omtales i apokryfe skrifter side om side med en af de ovennævnte. Og som forklarende og lysende.
Andre engle beskrives blot som meget mystiske væsner. Himmelske væsner:
Keruber vogter Eden, siges det. De er kæmpestore, har hver fire hoveder og fire vinger, Der er store hjul for deres fødder med mange øjne på og i hjulene er deres ånd. Lyden af deres vinger er meget høj. De viser sig i syn og drømme.
Serafer er brændende ildvæsner omkring Gud og forhindrer at man direkte ser Gud. De har seks vinger, kan flyve og råber. De forbindes med kaldelse til at tale sandt og kaldelse til at gå foran. De opleves i syn.
Qedoshim er “de hellige”. Udsendt af Gud.
Bene Elohim er gudesønner. Måske skabninger, der, af nogen, betragtes som værende forud for mennesket. Mere gudsbeslægtede væsner. Måske lig elvere, kæmper, jætter, guderne i den mytologier. Der er en berømt passage i Det Gamle Testamente, hvori står: “Dengang gudssønnerne gik ind til menneskedøtrene og fik børn med dem – men også siden hen – var der kæmper på jorden. Det er heltene, navnkundige mænd fra ældgamle dage.” Gudesønnerne er beskrevet flere steder i Bibelen. Dette var 1. mosebog, 6. Men det minder om en fortælling fra Nordisk Mytologi (skabelsen), hvor koen Audhumbla slikkede en mand frem fra en saltsten. Han fik en kone direkte fra den anden verden. De fik en søn, der tog en kone fra den ældgamle verden. De fik tre børn: Det var Odin, Vil og Ve. Og det var dem, menneskene kendte som Guder. Det kan man jo tænke over.
Hærskarene af engle. Der er en hær af engle, som det beskrives. Om der så er flere end syv eller ufattelig mange skal ikke siges.
Der skrives om engle, der kommer til mennesker, når mennesket er “i ørkenen”, og det kan jo betyde maget. Et tørt og øde sted. Måske sjæleligt. Her kommer de til hjælp, pleje og støtte.
Der omtales navnløse budbringere fra det guddommelige. både engle man kan møde og se i syn og drømme.
I det hele taget er der mange engle, der kommer i syn og drømme. De kommer med oplysning, bevidsthed og bud.
Der er beskyttende engle, der følger mennesker på vejen fra det gamle, hvor man var fanget mod det nye, som er bedre.
Der er engle, der hjælper med at nedbryde det, der truer mennesker.
Engle beskrives i de gamle skrifter som væsner, der kan gribe ind. Og som også kan forhindre katastrofer og forbandelser ( det lyder jo dejligt : )
Dødsengle beskrives også i gamle skrifter og traditioner.
Og så er der faldne engle. Vi kender en og det er jo ham, vi kalder Satan.
I hinduismen kaldes lysvæsner DEVĀTA
I buddhismen kan “guddommelige væsner” omtales som DEITIES eller DEVAER (-husk i Buddhismen findes ikke en Gud). Men her repræsenterer den guddom, vi oplever, de essentielle kvaliteter af den opvågnende oplevelse, der er latent i os. En sådan guddom er således en arketype på vores egen dybeste natur, vores mest dybtgående bevidsthedsniveau. Den eneste forskel mellem Buddhaer og følende væsener er omfanget af deres kærlighed og medfølelse.
I 2022 lavede Søren Frieboe og jeg det, vi kalder LYSKALD. Det er billeder, tekst (af mig) og musik (af Søren), inspireret af tanken om vejen mod det, at lyset og kærligheden kommer. Igen og igen. Vi boede på et nedlagt kloster og vi fandt en gammel bog, skrevet af en fransk munk engang i fortiden: “MEDITATIONER til JUL“. Det var den bog, der gav inspiration til at arbejde med hvad der blev til tolv stadier på vej mod kærligheden. På vej mod lyset. Og det, mener vi, kan forstås i alle sammenhænge. Englen Gabriel var det første, der blev beskrevet. Gabriel er tegnet og belyst herunder. Sammen med musik. Hvis man skulle få lyst til at prøve det.
Terapeut Vibeke Maria Folmer Rasmussen