℘
Kort fortalt: Jeg har haft en samtale med Vølven. Igår. Jeg var helt utrolig heldig at få denne samtale med hende.
Jeg ved ikke, hvor hun kommer fra, hvor hun er født. Hun rejser altid rundt i verden. Derfor har jeg mødt hende tilfældigt engang. Samtalen var enormt lærerig og berigende på alle måder; lettelse, humor, forklaring, mening, inspiration… bare for at nævne nogle punkter.
Vølven er en meget speciel kvinde. Hun er smuk på en helt unik måde. Jeg har aldrig set en person som hende. Jeg kunne ikke undgå at blive meget fascineret af hende. Især øjnene. Jeg vil gerne viderebringe nogle af de ting, hun sagde til mig. For som Vølvemennesket sagde: Dét, der gælder én, gælder alle. Og det forstår jeg faktisk godt….!
Vølven sagde, at vi kan anskue denne tid, som var vi på vej gennem en stor port. Og lige dér, foran og inde i selve porten befinder vi os nu og det kan mærkes. Vi er på vej ind i en anden æra. Den er på den anden side. “Det er en mere magisk æra”, sagde hun og det blev jeg jo kæmpe glad for at høre : )
Denne æra ville Vølven nu ikke tale om lige nu. For som hun sagde: “Vi mennesker har altid så travlt med at springe fra det ene til det andet. Vi tror, at bare vi har fået en tanke, så kan vi være der med det samme”. Hun sagde, at vi altid har haft problemer med overgange. At denne port er en overgang.
Hun forklarede, at vi har svært ved overgange, fordi vi ser alting i modpoler. Og hun sagde, at hun bare ville sige én ting om den nye æra: At det er en æra, der ikke er sort/hvid. Det er en tid, hvor vi kan begynde at forstå noget ud over dualismens virkelighed.
At denne overgang føles som at stå i en port – et sted mellem to væresteder – kan mærkes. Det trækker. Vinden suser fra begge sider. Der er trangt og lidt fugtig-mørkt. sammenligneligt betyder det – i følge Vølven – at vi føler os forladte og længselsfulde. At vi føler os pressede, at vi ånder hinanden i nakken, føler konkurrence og føler, at der ikke er nok til alle. Vi føler angst for ikke at komme med, stress, konfussion over, at vi ikke ved, hvor vi kommer hen.Fysisk kan det give mange mennesker astma og hoste og et nervesystem, der er på arbejde.
Det kan sammenlignes lidt med en fødsel.
Så derfor kan man forstå, at porten også er tryg. Den er gammel. Den holder. Murene er solide. Den er bygget til det.
Vølven sagde mange ting. men noget, jeg syntes er meget interessant er, hvad vi alle kan gøre for at komme godt gennem porten.
Hun sagde:
“Genkend de byrde, der blinder dig. Dem, du skubber foran dig og som du bruger din kraft og dit udsyn på.
Vi har ti byrder, sagde hun.
Omform de seks gennem ord og bær dem over til Gud ( -jeg forstår det som at sætte ord på de byrder og bære over med dem – at de således går over til Gud, eller det vi hver især tror på, idet vi bevidstgør dette).
Find fred med de sidste fire.”
Jeg spurgte: “Find fred… Hvordan…”
Hun sagde:
“Gå hen til dem ( byrderne), få medynk med dem, når du ser dem. Gå hen og hæld olie og vin i sårene og forbind dem, løft dem op på din hest og bring dem til et herberg og sørg for dem. Næste dag betal værten for at tage sig af dem til du kommer igen”.
For mit vedkommende forstår jeg dette symbolsk og konkret i visse tilfælde. En af mine byrde er en stor sorg over et svigt. Jeg forstår det sådan, at jeg bør gå hen til det sår, som den sorg er, og tage mig kærligt af det.Virkelig kærligt. Ikke bare se det, som jeg plejer og så er det godt nok. Vin og olie er hellige symboler. Min hest er min udholdenhed og styrke. Mit herberg er der, hvor jeg kan hele mig selv. Og jeg må vide, at det koster noget: tid, ro… En anden byrde, som jeg har, er et anstrengt forhold til en person. Jeg tænker at jeg bør gå hen til ham og tage mig af det på en helende og kærlig måde. Kort sagt.. : )
(Jeg listede mine byrder op i nat og ja, der var rigtig nok ti. jeg fandt de seks, som jeg så regner med at jeg kan bære over med og således give til Gud. De sidste fire, ja dem heler jeg nu : )
Vølven sagde efter den snak, at der er to kvinder i alle kvinder: En der lytter og en der hellere er i fuld gang med at ordne det hele. Hun sagde at uden at være i den, der bare sidder og nyder at lytte og være til, er det alt for udfordrende at være i denne overgang.
Hun sagde at det svære for mænd er, at de så gerne vil over på den anden side, når de først ser lyset. Men at de kan blive bange for netop det samme lys, som de følger, når de ser, hvor kraftfuldt , det er. Det er den angst, der er den største udfordring for mænd, sagde hun.
Bare for nu
Kærlig hilsen Maria og tak til Vølven