OM VALG

Vælg endnu engang

Man kan sige om det vi kalder fristelse at den har én lektion, som den vil lære os, i alle sine former og uanset hvor.

Den vil overbevise os om at vi er krop, at vi er født i det, der må dø, og at vi er ude af stand til at undgå den skrøbelighed, at vi er bundet af det, den beordrer os til at føle. Denne krop, med den skrøbelighed, sætter grænserne for, hvad vi kan gøre, kroppens skrøbelige kraft er den eneste styrke, vi har, vores fatteevne kan ikke overstige kroppens og skrøbelighedens lille rækkevidde. Den forestilling hviskes af fristelsens stemme.

Ville du gøre dette, hvis KÆRLIGHEDEN viste sig for dig i al sin magt og vælde og bad dig:

”Vælg endnu engang om du vil indtage din plads  her i kærligheden eller om du vil forblive i ”i din egen krop” og ligeledes forsøge at fastholde dine medmennesker der…”

Hvordan træffer du valget? Hvor er det let at forklare:

Du vælger faktisk altid mellem din svaghed og Kærligheden i dig!

Og det du vælger, er det, du tror er virkeligt. Ved helt enkelt aldrig at lade svaghed styre dine handlinger, har du ikke givet den magt, og kærligheden, lyset, i dig, gives ledelsen af alt det du gør. For så har du bragt din svaghed til Kærligheden, og Kærligheden har givet dig sin styrke i stedet…

Prøvelser er kun lektioner, du ikke fik lært, præsenteret endnu engang, så du nu kan træffe et bedre valg, hvor du før valgte forkert. Og således undgå al den lidelse, som det , du valgte før, bragte dig.

I enhver vanskelighed, i al nød og hver gang, du er forvirret, kalder Kærligheden på dig og siger: Kære, vælg igen!

Kærligheden vil ikke lade en eneste kilde til lidelse uhelbredt -eller en eneste forestilling være, som kan tilsløre lyset. Derfor er det, der ligner ulykke, blot vejen tilbage til at træffe et bedre valg. Forfra…

Kærligheden vil fjerne al elendighed…

Kærligheden vil ikke lade nogen være uden trøst og alene i drømme om mørke…