Forvandling


Metamorfose

Metamorfose betyder forvandling…. Ovids hovedpointe er, at alt i tilværelsen i princippet forvandler sig ved døden, intet går til; ved døden tager sjælen en ny bolig, alt forandres i elementernes evige strømninger, og intet forsvinder.

Det er ikke for at undgå døden, at vi skal forvandle os… Intet dør…. Døden kommer af sig selv, når den vil… Og det bestående forsvinder, når det vil. Det kan vi ikke bestemme. Det er ikke metamorfosen i sig selv, eller bevidsthedsløftet, det drejer sig om… Det er Kærligheden.

Livet dør, forhold dør, opbyggede tilstande og strukturer dør… Vi kan prøve at holde igen, tage kontrol, men der findes ingen kraft i os, der kan modsætte sig døden … ej heller nogen kraft i os, der kan modsætte sig metamorfosen. Men der findes en kraft i os, der kan føre noget med ind i det der kommer…. efter metamorfosen…

Den kraft er Kærligheden.

Det, vi har haft mod til at elske helt til døden, kommer med.

When you leave this world, you can take nothing you have recieved… but only what you have given… ( -Frans af Assisi)

Det er, i et metaperspektiv, en form for skabelsesberetning ; Selve skabelsen foregår, ifølge mytologien, som en forvandlingsproces: Af den formløse, kaotiske “ursuppe” skabes der kosmisk struktur.

I den konkrete virkelighed, vi oplever, er skabelsesberetningen hele tiden nær jorden. Men det er den samme essens, der gennemstrømmer alle dimensioner af vores væren.

Essensen er at acceptere metamorfosen og at turde at holde fast i Kærligheden som i en Englevinge på et oprørt hav…

 

Hvad vil du have med dig fra det du forlader og ind i morgendagen…

         Hvad vil du have med dig fra i går til i morgen Vil du stå
           tomhændet i morgendagen, fordi du intet gav… Eller vil du stå
       nyfødt i morgenrøden, rig, fordi du turde elske…

 

What is love to give? Det er at tro på, at lige meget hvad, din elskede gør, er det så godt, som det kan blive… Det er at have tillid til dine elskede, selvom du ikke kan stole på dem. Det er at tilgive dine elskede på forhånd, velvidende at det vil ske – de vil skuffe og svigte. Det er at finde hvile i Kærligheden Selv; Kærlighedens eget væsen. Det er at lade dig elske af Kærligheden Selv, så du ikke kræver den kærlighed af dine elskede. Det er at tilgive dig selv og andre ikke at kunne alle disse ting….

What is love to give? Det er at turde elske det menneskelige og ikke kun det guddommelige i andre… og i dig selv. Det er det menneskelige, der er meningen med at være her…

Vi kommer i kontakt med det guddommelige ved at elske det menneskelige i hinanden, det, der er så uperfekt. Så længe vi kun tør elske det sikre i vores elskede, det vi har kontrol over, det der passer ind i vores egne længsler efter Kærlighed, er vi ikke givende. We may recieve that love from someone… men det er ikke den kærlighed, vi modtager, vi tager med os videre i morgendagen…

Metamorfosen medfører en udvikling og bevidsthedsvækst på et højere sted. Men det er troen på, håbet for og følelsen af Kærligheden, der medfører det, der giver den egentlige MENING med det hele.

Uden Kærligheden er udvikling og bevidsthedsvækst meningsløs, tom… Sammen med Kærligheden udgør metamorfosen selve livets mening.

 

 



Vibeke Folmer Rasmussen