VIL du være rask…


Mange gange er det som om, at der er 3 lige store dele af et eller andet tilstede, helt inde ved essensen af alting. For eksempel ogsåi forhold til at være rask.

Når et menneske står helt alene, inde ved et maga-essentielt spørgsmål som: “Vil du være rask…”, kommer man tit til at føle en form for tre-agtighed i sit indre… nemlig VIL jeg, KAN jeg, TØR jeg overhovedet blive rask….

 “Vil du være rask…”, er måske et spørgsmål, om jeg som menneske har den form for vilje, der består af disse tre faktorer tilsammen; altså viljen, evnen og modet.

Det tredelte kan også være TRO, HÅB og KÆRLIGHED.  Altså tror jeg på det, håber jeg på det, men måske kan jeg ikke komme i kontakt med kærligheden til mig selv.

Så kan man jo begynde med selvransagelse og opbygning af snart det ene, snart det andet: Hvorfor er jeg bange for at være rask for eksempel. Og sådan et spændende spørgsmål, kan man bruge hele LIVET på at se på….

I nogle situationer kan man have masser af vilje og mod men ingen evne til at komme videre.

Men i forhold til VIRKELIG AT BLIVE RASK, kan det være, det ikke kan nytte noget at blive ved med at ransage sig selv… Sagen er måske den, at man simpelthen bare skal sige JA
Fordi man skal…

JA uden forbehold…

Fordi det handler om kærlighed…

Fordi det ikke handler om at undersøge sig selv, men om tillid til noget langt større end et enkelt menneskes ransagelse i sig selv…

 

Hvor tit siger vi JA, uden forbehold…

Det er kærligheden, der er størst, og jeg tror faktisk vi har meget kærlighed i os. Måske også meget af alt muligt andet. Men det andet er småt i forhold til kærligheden.

Vi har noget, der er meget kraftfuldt, og det skal vi faktisk gå ind i helt naturligt. Uden at betænke os så meget.

Det er noget med at give slip…

Det er noget med at “let go” og bare sige og føle JA til at være rask. Selvom man måske er syg…. :/ Det lyder måske lidt underligt. Men dybest set har det at være syg ikke så meget at gøre med også at være rask.

Det er det samme problem, der findes i ikke at kunne slappe af, så længe man ikke ligger helt perfekt eller ikke at kunne arbejde før alt generende er væk….

Det er noget med at tillade det store at finde sted, selvom det der er småt, også er der…

Tænk på det befriende i at BÅDE-OG er opfundet…

Vi behøver ikke længere leve i ENTEN- ELLER. Vi behøver ikke længere opholde os ved tanken om, at alting er til, fordi det har en modsætning.
Så vi kan sagtens være RASKE, selvom vi også er syge…
Jubiiiiii.

Så nu tilbage til spørgsmålet : VIL DU VÆRE RASK…

Det er et spørgsmål, der findes, helt eksistentielt  hængende i vinden ( tit tror jeg til at begynde med, at det er tinnitus, når jeg hører det…)

Det er en invitation til at slippe fri at modsætningen, sygdommen, begrænsningen og tillade sig selv at være rask. Det er det mest befriende fænomen, der findes…

 


Kontakt

TERAPEUT VIBEKE FOLMER RASMUSSEN
Sdr Ringgade 37, 8000 Aarhus C & Maria Hjerte Engen, Sostrup, 8500 Djursland

Tlf.: +45 26 39 10 13
Mail: mail@vibekerasmussen.dk