RUM


Nogen gange søger vi hist og pist og alle vegne, i alle kulturer, alle traditioner, i alle trends… efter SVAR. Og mange gange når vi ikke engang at dvæle længe nok i det, før vi finder noget nyt at kaste os over, noget nyt at prøve i vores evige SØGEN.

Jeg elsker SØGEN, men jeg ved, at den ikke helt kan tilfredsstilles i bredden. Kun i dybden. Derfor kan det da være sjovt nok at gå rund i bredden også …
.
Hvad vil vi gerne have SVAR på?
.

Jeg syntes faktisk SPØRGSMÅLET er det mest interessante. Et svar er så lukket, så fastlåst, så begrænset, så småt. Ligesom en løftet pegefinger.

Men et SPØRGSMÅL kan selvfølgelig være langt mere angstprovokerende.

Jeg er ikke stor fan af Guruisme, jeg elsker at søge ind til kilden selv. Men jeg elsker alligevel de Guru’er, der ikke har faste svar på det hele og som lægger op til, at du selv finder din egen vej i din sjæl.



Hvordan finder man vej i sin sjæl?
Jeg tror, det er nødvendigt at pakke tasken med følgende ingredienser:

1 stor kop mod
Et kompas med en glædespil  som vejviser
1 kop håb
1 kop tro
Al din kærlighed.
En del livstid
Tilbagevendende tålmodighed
Plads til at vokse i.

Evt et skattekort over dit indre landskab.

Og så er det tid til at gå ind i dit eget RUM

Rum
Plads og rum er det vigtigste i vor tid… Det vil jeg påstå. Fordi det hele er ved at blive så småt og så defineret. Det er alle definitionerne, der gør os så stressede. Hele tiden skal vi beramme og karakterisere. Det kræver meget energi og fjerner os fra fluffyheden ved eksistensen. Det presser os længere og længere hen imod et to-dimensionalt system fuld af koder og krav, af rigtigt og forkert  -projekter som menneskeheden slet ikke kan være i. Det er som at gå på en knivsæg.
Balancerende på den, har vi ikke tid til at gå i dybden, derfor farer vi rundt i overfladen og prøver det hele. Men uden nogensinde at komme rigtigt ind i det. For hver enkelt ting vi prøver, i søgen efter sjælen, ville tage omtrent en hel livstid at komme ordentligt ind i.
Derfor bliver vi mere og mere stressede.

Rum som terapi
Vi har brug for RUM. Og jeg er lige ved at mene, at vi har mere brug for RUM end for terapi. RUM til bare at være i. For at begynde selv bare at mærke, hvad der kalder på os indefra. Terapi bør på den måde måske være et RUM og ikke en lang snak om snart det ene, snart det andet, søgen efter den mest forløsende hånd… Det er INDEFRA det kalder, ikke udefra.

Ingen anden mund kan tale om det, du har brug for. Ikke nogen læber kan udtrykke din længsel efter fred til at lytte til din egen sjæl.

Det ydre rum vi befinder os i, kan afspejle det indre rum, vi har. Derfor er det knaldende fantastisk dejligt at bruge tid i smukke, store, fluffy, inspirerende, eventyrlige RUM. Nogen gange sidder vi på kontorer med udsugning og isolering og computerzumzum hele dagen. Og så i supermarkedet med skrigende medmennesker og sure agurker, neonlys og dårlig lyd (og duft nogen gange). Nogen mennesker har boliger, der ikke er til at være menneske i.
Jeg siger bare; SKAB RUM. Til at vi allesammen kan fylde og hylde vores sjæl så verden ikke skal være så grim at det dejlige, vi har inderst i os, ikke kommer ordentligt til udtryk.
RUM, indeni og udenpå. Rum hvis du er stresset. Søg et rum, hvor der er højt til loftet. Ude eller inde. Søg plads til at finde pladsen inde i dig selv. Find rum til bare at være i, ånde i, slappe af i, lukke øjnene i og til at finde rum inde i dig selv.

Det indre rum
Vi taler så meget om rejse til til ydre rum. Det er meget spændende. Lige så spændende er rejsen til det indre rum. Det indre rum er der, hvor du ved, hvem du er. Det er der, hvor du ikke er bange, der hvor du kan være, der hvor du har overskud, overskud, overskud… Det er der, hvor du er alt det, du gerne vil være. Og det DU gerne vil være er det vidunderligste i verden.


 

Rumi “Do you know what you are?
You are a manuscript oƒ a divine letter.
You are a mirror reflecting a noble face.
This universe is not outside of you.
Look inside yourself;
everything that you want,
you are already that.”

 

 

 


Kontakt

TERAPEUT VIBEKE FOLMER RASMUSSEN
Sdr Ringgade 37, 8000 Aarhus C & Maria Hjerte Engen, Sostrup, 8500 Djursland

Tlf.: +45 26 39 10 13
Mail: mail@vibekerasmussen.dk