Jeg har ret til min ALDER

Når jeg er barn, har jeg ret til at være BARN. Det vil sige ret til at eksperimentere, falde ned af træerne, lyde dum, måske lyve lidt og måske opføre mig barnligt, lidt uartigt, prøve at gøre noget jeg ikke må. Og det har jeg ret til som barn, uden at nogen skal skamme sig over, at jeg ikke er som en lille veltrimmet voksen allerede i børnehaven eller i skolen.

-Ellers skal jeg bruge min ungdom på at være barn…. Og lave ulykker dér, hvor der ikke holdes så meget øje med mig mere…Men det er bare dumt, for det, jeg laver i ungdommen, skal være nogle helt andet end det, der handler om at gøre det, jeg ikke må, det jeg skulle have gjort, da jeg var barn. Det jeg skal i ungdommen, skal være noget, voksne ikke skal stikke snuden i.

For når jeg er UNG, har jeg ret til at være ung. Ret til at føle, føle, føle og skifte mening hele tiden – om hvad jeg vil være, når jeg bliver stor og om min identitet. Det er den jeg søger. SELV, uden voksne, der vil have mig til at syntes som dem.

Ingen skal nemlig forvente, jeg er voksen, når jeg bare er ung. Derfor har jeg også ret til at være alt andet end det samme som mine forældre. Og jeg har ret til at forelske mig igen og igen – også i en, der er forfærdelig anderledes end mine forældre. Jeg vil ikke være som en voksen, der allerede har ansvar for menneskers liv og er færdig med min uddannelse, når jeg endnu er UNG.

Ellers skal jeg til at leve som en teenager, når jeg bliver voksen, fordi jeg savner min ungdom, og have ny kæreste igen og igen og aldrig blive tilfreds og aldrig finde mig selv.

Og når jeg er VOKSEN, har jeg ret til at være VOKSEN. Ret til at bestemme og til at sige, hvad jeg syntes og til at fylde noget i samfundet. Når jeg er VOKSEN, er jeg ikke allerede GAMMEL. Det er min ret at være voksen, når jeg er det. Og der vil jeg ikke bare gå ind under gulvtæppet og gemme mig fordi jeg ikke er ung længere.

Ellers skal jeg til at bruge min voksen-alder på at være ung og proppe mig med botox og filler og lave læbenæb på fotos for at finde min tabte ungdom…

Og når jeg er GAMMEL, vil jeg have ret til at gå med gråt hår og knold i nakken og sort kjole og forklæde med klemmer i lommen og bage rosinboller, hvis jeg vil. Så har jeg ret til at forkæle mine børnebørn og sige, de bare kan tage en fridag, hvis de har lidt ondt i maven… Og så har jeg ret til at ryste på hovedet og forvente en vis respekt om min person, når jeg siger noget. Hvis jeg altså gider. Jeg vil også have ret til at banke min håndtaske ind i køleren på biler, der utålmodigt dytter for at få mig hurtigere over gaden, uden at føreren kan komme med krav til mig om at pakke mig -når jeg bliver gammel.

Jeg vil ikke bruge min alderdom på at være voksen og bevise noget som helst, fordi jeg brugte min voksen-alder på at være ung.